Thomas Olesen – Giant G2500 HD (minilæsser)

Thomas Olesen – Giant G2500 HD (minilæsser)

Thomas Olesen driver og ejer Pilegaard ved Grenå. Thomas købte sig ind ved sine forældre for 20 år siden, og for ca. 9,5 år siden købte han sine forældre ud af gården. Men hans far, Knud Erik, er stadig en stor del af gårdens drift. Udover Thomas og hans far har de fire ansatte. Thomas driver svineproduktion med full-line produktion: søer, smågrise, slagtesvin, og har 100 hektar med forskellige afgrøder.

Thomas købte sin minilæsser i august 2023. Han vidste ikke, at han havde behov for en minilæsser, for det var hans medarbejder, som efterspurgte den. Thomas udtaler: ”Vi har over længere tid lånt naboens, men mine medarbejdere blev ved med at argumentere for, at vi også kunne få en selv.” Efter Thomas lod sig overbevise og købte minilæsseren, er han blevet meget glad for den. ”Vi bruger den til rigtig mange ting, mange små opgaver, men primært til flytning af halm og læsning, så vi ikke behøver at have gang i traktoren, for den er jo billigere i drift.”

Giant G2500 HD er udstyret med en ny Tier IV Kubota 4-cylindret dieselmotor, der ikke kræver udstødningsgas efterbehandlingssystemer for at sikre optimal ydeevne og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Standardspecifikationer på Giant G2500 HD inkluderer en 2-trins gearkasse og kraftige aksler, der sikrer høj trækkraft og en maksimal kørehastighed på op til 20 km/t. Den kompakte læssemaskine kan også udstyres med en lukket kabine, der giver mulighed for opvarmning og sikrer optimal førerkomfort.

Da Thomas skulle købe en minilæsser, havde han været ude og undersøge markedet, inden han tog kontakt til vores sælger, Rasmus. De fik i samarbejde fundet frem til hvilke behov og problemstillinger Thomas havde i dagligdagen og fandt en optimal løsning, nemlig en Giant G2500 HD. ”Jeg er glad for at handle hos Lyngfeldt, og jeg fik en fin service og rådgivning ved købet,” fortæller Thomas.

Thomas ser fremtiden lys. Han fortæller: ”Planen er, at vi skal have lavet en tilbygning til den ene lade, så vi får mere plads.” Selvom der er afgifter, som ligger og spøger, er han meget fortrøstningsfuld og er ikke bange for, hvad fremtiden bringer.

Stig Helenius fra Norddjurs Golfklub

Stig Helenius fra Norddjurs Golfklub

Norddjurs Golfklub i Allingåbro har længe været kendt for sine smukt vedligeholdte grønne områder, og bagved står en dedikeret stab ledet af Chefgreenkeeper Stig Helenius. En afgørende ressource i deres udstyr er Lyngfeldts specialmaskiner, som har været en fast del af klubbens vedligeholdelsesrutine i årevis.

I en samtale med Stig kommer det tydeligt frem, hvor vigtigt samarbejdet med Lyngfeldt har været for Norddjurs Golfklub. "Golfklubben har handlet med Lyngfeldt i mange år, både under min tid og med vores tidligere greenkeeper, og vi fortsætter med det, fordi vi er godt tilfredse med deres service og produkter," udtaler Stig.

Stigs erfaring afhjælper klubbens behov for både standard og specialiserede maskiner. "Vi har en hel del maskiner selv, men når vi har brug for noget lidt større eller mere specialiseret, er Lyngfeldt vores valg," forklarer han. "Vi har især haft stor gavn af deres store vertikalskærer og dybdelufter, som har været uvurderlige i vores kamp mod filt i jorden."

Det tætte samarbejde med Lyngfeldts udlejningskonsulent, Mik, har også været afgørende for Norddjurs Golfklub. "Vi handler mest med Mik, og det forhold er supergodt," siger Stig. "Det er en enorm fordel at have en konsulent, der virkelig forstår vores branche og vores udfordringer. Mik har været i faget længe nok til at forstå vores sprog, så når vi taler om problemer eller behov, kan han virkelig relatere til det."

Afslutningsvis understreger Stig det glidende samarbejde med Lyngfeldt. "Det kører godt, og det fungerer fint. Hvis en maskine er ledig, er de hurtige til at levere, og det er virkelig en fornøjelse at arbejde med et firma, der virkelig forstår vores branche og vores behov."

Norddjurs Golfklub fortsætter med at trives, støttet af deres dedikerede hold og det pålidelige partnerskab med Lyngfeldt.

Peder Kremmer – Kremmer Jensen ApS

Peder Kremmer – Kremmer Jensen ApS

Peder Kremmer er en medejer af Kremmer Jensen ApS beliggende på Samsø, der driver en entreprenør- og maskinstationsvirksomhed. Han deler ejerskabet af virksomheden med sin bror og fætter. Kremmer Jensen ApS er en alsidig virksomhed, der opererer inden for flere sektorer, herunder entreprenørarbejde, landbrug og ejerskab af Onsbjerg Varmeværk, et privat anpartsselskab, som familien også ejer.

Kremmer Jensen ApS har et omfattende udvalg af maskiner til deres aktiviteter. Senest har de investeret i en ny T7.315 HD. Deres primære maskinleverandør er New Holland, og de har et bredt udvalg af maskiner fra dette mærke, herunder:

  • 10 stk. New Holland traktor 40 -355 hk.
  • 2 New Holland mejetærsker - CX8080 og CR9.80
  • 1 New Holland bigballepressere
  • 1 New Holland minigraver

Peder udtaler: ”Vi har altid haft New Holland traktorer, og i 2017 fik vi en New Holland mejetærsker, som vi er glade for.” Efterfølgende har de byttet en af deres ældre mejetærskere af andet mærke ud med endnu en New Holland mejetærsker. Peder udtaler: ”Vi er glade for mejetærskerne; de er nemme at betjene og nemme at vedligeholde og reparere på. Så når vi skal have en ny mejetærsker, bliver den nok også en gul New Holland.”

Kremmer Jensen ApS har handlet med Lyngfeldt i mange år Peder fortæller: ”Vi får en god opbakning fra Lyngfeldt, hvis der er noget vi er i tvivl om eller har spørgsmål til er der altid hjælp at hente og vi kan altid få et godt råd i telefonen, hvis vi har brug for det. De er også været flinke til at komme over til os så hurtig som det kan lade sig gøre. Der har altid været en god opbakning fra værkstedet, det er de samme der er kommet igennem mange år, så man har en god relation og kender hinanden. Der er ikke udskiftning så man kender medarbejderne og man kan regne med at det er folk man kender der kommer og det er altså ikke uden betydning”. Fortæller Peder.

Med en stærk forankring i New Holland-maskiner og et tæt samarbejde med Lyngfeldt har Peder og hans team opnået succes gennem årene. Deres seneste investering i en T7.315 HD vidner om deres fortsatte engagement i at holde deres maskinpark moderne og effektiv. Med stærke relationer og pålidelig support fra Lyngfeldt er Kremmer Jensen ApS godt rustet til fremtiden

Ole Lyngby Pedersen fra I/S Faurgård

Ole Lyngby Pedersen fra I/S Faurgård

Ole Lyngby Pedersen, medejer af I/S Faurgård sammen med sin bror Per Pedersen, repræsenterer den tredje generation på gården Faurgård, som de overtog efter deres forældre. Efter at have arvet gården, etablerede de I/S Faurgård, der nu omfatter fire separate gårde og dækker omkring 230 hektar landbrugsjord og eng samt 10 hektar skov. Udover deres landbrugsaktiviteter opretholder de en besætning på ca. 750 søer, som primært producerer smågrise til salg både til svineproducenter og til eksportmarkedet. Derudover deltager de i et maskinfællesskab med deres tredje bror, Svend Åge Pedersen. Sammen er de udstyret med et omfattende sortiment af New Holland-maskiner, herunder traktorer, mejetærskere, gylletanke og meget mere.

Ole Lyngby Petersen fremhæver betydningen af deres samarbejde med Lyngfeldt. Tidligere var deres samarbejde med Lyngfeldt begrænset, men efter SP-Maskiner lukkede ned i sommeren 2023, har deres samarbejde intensiveret sig. Ole udtaler, ”Vi har altid brugt SP-maskiner og lidt fra Lyngfeldt, men efter SP er lukket, bruger vi nu Lyngfeldt”.

Et eksempel på dette tætte samarbejde er, da de købte en CX8.90-mejetærsker. Selvom der var opstartsvanskeligheder, roser Ole Lyngfeldt for deres service og engagement. Med en lille uventet fejl i maskinen var Lyngfeldts team prompte og ihærdige i at løse problemet, hvilket afspejler deres dedikation over for deres kunder. Ole fortæller ”Vi synes virkelig, at vi har fået meget service. Vi havde lidt opstartsproblemer med vores CX8.90, men Lyngfeldt var hurtigt ude og gjorde alt, hvad de kunne, for at vi kunne komme videre. Jeg er bare meget benovede over, hvor ihærdige de er, og at de ikke opgav problemerne. Så vi er godt tilfredse med Lyngfeldt.”

Ole Lyngby Petersen er meget tilfreds med samarbejdet med Lyngfeldt og ser optimistisk på det fremtidige partnerskab.